A-kasse og fagforening for studerende

Som studerende tænker du måske ikke meget over fremtiden, i hvert fald ikke mere, end hvad du skal efter studiet, hvornår den næste fredagsbar er, hvor du skal rejse hen i dit sabbatår, eller hvad du skal læse på en videregående uddannelse. Det er også fint, at du bruger tid på at tænke på det, men du bør også gøre dig nogle overvejelser om fremtiden og din forsikring. For hvordan er du stillet, hvis du efter dit studie ikke kan finde et arbejde? Er du afhængig af måske at flytte hjem til dine forældre igen, skal du på kontanthjælp eller er du faktisk godt stillet, og kan få dagpenge? Det afhænger af, hvordan du reagerer under din studietid, og derfor bør du gøre dig selv den tjeneste at tænke over det løbende, så du står bedst muligt stillet efter din uddannelse. 

Som studerende, der skal have dagpengeret, er der nogle regler, der skal opfyldes. For at være dagpengeberettiget, er det ikke nok, du "bare" er studerende. Studerende i denne ombæring dækker over, at du skal være indmeldt og have afsluttet en videregående uddannelse på minimum 18 måneder, og du kan altså dermed ikke søge dagpenge, hvis du kommer direkte fra folkeskolen, selvom du står uden job eller studie derefter. 

Sådan fungerer det 

Hvornår du kan få din første dagpengeudbetaling afhænger af flere forskellige faktorer, og det er vigtigt, du sætter dig ind i det inden, da det kan have store konsekvenser, hvis du ikke har styr på det inden. 

Hvornår den første udbetaling kan falde, afhgænger af, om du har været medlem i a-kassen under din studietur. Har du været medlem under din studietid, kan du få dagpenge dagen efter, du har afsluttet dit studie, hvis du ændrer din status fra studiemedlem til almindelig medlem. Har du ikke været medlem under din studietid, så skal du søge senest 14 dage efter, du har afsluttet dit studie, og så får du dagpenge en måned efter, du er færdig med studiet. Det er altså en forskel på en måned, så derfor bør du så vidt muligt sørge for, at du er indmeldt en a-kasse senest et år før du afslutter dit studie, på den måde sikrer du dig, at du har dagpengeret fra den dag, du er færdig. De fleste a-kasser har gratis medlemsskab for studerende, eller meget meget billigt medlemsskab, så det er ikke det, der vælter budgettet i din studietid.

Den dagpengesats du får, når du dimitterer, hedder dimittendsats, og er ikke den samme sats, som almindelig dagpenge. Satsen er forskellig alt efter, om du er forsøger eller ej. Den normale sats for dimittender, der ikke er forsøgere, er på 13.644 kr. før skat per måned, og hvad du får udbetalt er også forskelligt, da ens personfradrag er individuelt. I modsætning til SU'en, du er vant til at få forud, så bliver dagpengesatsen bagudbetalt, og du får den altså udbetalt i slutningen af måneden, som du også gør med løn. Den maksimale dagpenge periode er samlet i to år, og løber over en periode på tre år. Dagpengene bliver udbetalt efter timer, og du kan altså regne med at se et lidt andet regnestykke, end du er vant til. Hver månedsdagpenge svarer til 160,33 timer, som en fuldstidsstilling også gør. 

Når du er ledig, skal du sørge for at opfylde alle de krav og regler, din a-kasse og jobcenteret udstikker. Det er f.eks., at du skal være til rådighed for arbejdsmarkedet, og at du skal ville og kunne arbejde. Du skal altså være interesseret i at få et job. Der er ligeledes nogle møder, kurser og andet, du skal deltage i, ligesom du skal udfylde en joblog ugentligt, hvor du skriver, hvilke jobs, du har søgt, om du har været til samtale eller andet. Du skal derudover søge minimum to jobs om ugen, ét opslået og ét udover det. Det skal du dog ikke stresse over allerede, det skal din a-kasse og jobcenteret nok hjælpe dig med, når du kommer dertil. Det vigtigste er, at du skal tjekke op på reglerne inden, så du sikrer dig, at du har dagpengeret fra den dag, du er færdiguddannet. 

 

Fordele for dig som dimmitend 

Der er store fordele for dig som studerende, hvis du melder dig ind i en a-kasse under din studietid. En af dem er, at du får en væsentlig bedre pris, end du gør, når du er færdiguddannet. De fleste a-kasser giver gratis medlemsskab til studerende, da de godt ved, pengene som oftest er små som studerende. Derfor får du billig a-kasse og fagforening som studerende, og det er en klar fordel. Når du melder dig ind senest et år før, du er færiguddannet, så er du sikret dagpenge dagen efter, du er færdiguddannet. Det vil altså sige, at du ikke skal optjene dagpengeret, som man ellers skal, hvis man som ikke dimittend skal være medlem i en a-kasse. Her skal man nemlig optjene ret til at få dagpenge, som tager et helt år. Derfor er det en virkelig fordel, at du som studerende får det "foræret", så du er klar til et eventuelt liv uden job. 

En a-kasse skal ses som en forsikring, én du ikke håber, du får brug for, men én som du alligevel bør have, ligesom du også bør forsikre dig selv og din lejlighed og have en rejseforsikring, når du rejser. Det er altså en slags "better safe than sorry" ting. 

En anden fordel ved at melde sig ind, mens man stadig er studerende er, at de fleste fagforeninger og a-kasser har rigtig gode forsikringer, der betyder, at du som medlem kan få nogle helt unikke priser. Der kan være mange penge at spare, hvis du tjekker op på det. 

 

Fagforening 

En fagforening er ikke det samme som a-kassen. Det er også en slags forsikring for dig på arbejdsmarkedet, og den sikrer dig de rigtige "regler" bliver overholdt, når du træder ind på arbejdsmarkedet. Det vil sige, at du hos fagforeningen kan få juridisk hjælp, hvis du f.eks. søger nyt job. Her kan de guide dig til en lønforhandling, fortælle dig, hvad der bør stå i din kontrakt og sågar læse den igennem for at se, at alt ser ordentligt ud. De kan også hjælpe dig, hvis du bliver uretmæssigt fyret eller hvis du får udbetalt forkert løn eller andet. Det er altså en god idé at være medlem af både fagforeningen og a-kassen, da de hjælper dig med to helt forskellige ting. Man stoler naturligvis på sin arbejdsgiver, men derfor er det en god idé at være medlem af en fagforening, da der også kan opstå uventede ting, som han/hun ikke er herre over. Det kan være, de står overfor en konkurs, og ikke har mulighed for at udbetale din løn, det kan være, de ikke selv kender de præcise regler, eller det kan være, du bare gerne vil have professionel hjælp til at være bedst rustet til din lønforhandling.

 

Forskellige typer - forskellige behov

Der er forskellige typer af fagforeninger, og priserne svinger meget her. Du bør vælge den, du synes, passer bedst til dine behov. Altså overveje hvilken hjælp, du vil have til rådighed, og så vælge den, der er bedst. Du kan naturligvis altid opgradere dine behov, men du kan selvfølgelig ikke opgradere det og få hjælp, hvis du allerede har oplevet et problem, du vil have hjælp til. Der findes specifikke fagforeninger, der henvender sig til dit erhverv, som du med fordel kan indmelde dig i, da der også ofte er kurser, der henvender sig til dit område. Der findes også de såkaldte "gule" fagforeninger, der er dem, der ikke henvender sig til én specifik erhvervsgruppe, men som har alle grupper. Her er priserne ofte lidt billigere, da de ikke er politisk aktive, og derfor ikke bruger penge på at støtte nogel partier, som mange af de større fagforeninger gør. 

Der findes også forskellige a-kasser, der henvender sig til forskellige grupper, men a-kasserne følger de samme regler og retningslinjer allesammen, så derfor får du også udbetalt den samme sum i dagpenge. På den måde er det ikke ligeså vigtigt, som det er med fagforeningen, og der er heller ikke ligeså mange penge at spare, priserne ligger typisk på 450 - 530 kroner, og de største forskelle i priserne her, er til administrationsgebyrer. 

Så kære studerende. Hvis du ikke allerede har styr på din fremtid, så få i det mindste styr på dine muligheder og din økonomiske situation ved at melde dig ind i en a-kasse. 

Sammenlign dine ydelser!

Vi hjælper dig med at sammenligne din økonomi på tværs af brancher!

Find et lån Find telefoni Find internet Find A-kasse