Hvad er MMS og hvad koster det?

Hvis du ejer en telefon - og det gør du med ret stor sandsynlighed - så er du nok på et eller andet tidspunkt stødt på betegnelsen MMS. Sammenlignet med SMS'erne, som vi alle kender indgående og som mange af os regelmæssigt benytter til at kommunikere med hinanden, så er MMS'en dog en knap så udbredt måde at sende beskeder på. Derfor er du måske ikke klar over, hvad det egentlig er, de tre store bogstaver står for og hvad det egentlig er, vi kan bruge MMS'er til.

Heldigvis kan du i denne artikel blive lidt klogere på hvad MMS'er egentlig er, hvad forkortelsen står for, hvordan MMS'er adskiller sig fra SMS'er og hvad det så er, du kan bruge MMS'er til. Du kan også finde ud af, hvem der kan miodtage MMS, ligesom vi giver dig en idé om, hvad det typisk vil koste dig at benytte MMS'er til at kommunikere med.

Men kort fortalt så er MMS en service, du kan benytte til at sende multimedie-beskeder med. Og hvad betyder så det? Jo, når et materiale er multimedialt vil det sige, at den indeholder både tekst, billeder, lydfiler eller videoklip. En MMS vil altså aldrig bestå udelukkende af tekst - i så fald ville den ikke være multimedial - det vil sige indeholde flere forskellige former for medialt indhold - men derimod være en ren tekstbesked. Typisk vil du også bruge mere data, når du sender en MMS, end når du blot sender en tekstbesked.

Du modtager typisk en MMS det samme sted, som du ville modtage dine SMS'er. Nu til dags er der mange af os, som benytter mail og forskellige chat-apps (eksempelvis chat-funktionerne på Facebook, Instagram eller Snapchat) til at sende billeder og lydfiler til hinanden, og i sådanne tilfælde kan vi sende billeder, videoer og lydfiler uden at benytte telefonens MMS-funktion. Men selvom vi har mulighed for at sende multimedialt indhold via diverse chat-apps, så er der nu stadig en hel del af os, som benytter mobilens beskedservice til at sende MMS'er med direkte til hinanden.

Hvad betyder MMS?

MMS er en forkortelse for "Multimedia Message Service" hvilket direkte oversat til dansk betyder "Multimedie Besked Tjeneste" - altså en besked med multimedieindhold.

Det giver god mening, da MMS'er jo netop er en besked med billede og lyd.

Hvad er forskellen på SMS og MMS?

SMS og MMS er måder at sende beskeder til andre telefoner. Det er to forskellige måder at sende beskeder, i det indholdet i beskederne varierer. Hvis man går ind og kigger helt teknisk på sagen, så er MMS faktisk en anden ting en SMS, da det kræver en mere avanceret teknisk løsning. Men de fleste af os vil blot opfatte MMS som en SMS med nogle ekstra tilføjelser i form af billeder, video og lyd.

SMS står for Short Message Service, som direkte oversat til dansk betyder "Kort Besked Tjeneste". Det er altså en tjeneste, du kan benytte til at sende korte beskeder som udelukkende indeholder tekst.

En SMS består udelukkende af tegn - altså tal, bogstaver, symboler. Dog sender vi ofte også smileys (det vi også kalder humørikoner) via tekstbeskeder, og i den forstand kan der nogle gange indgå billedmateriale i SMS'en, hvis din telefon omkoder disse tegn til små billeder. Andre gange vil modtageren blot se de tegn, du har sendt - eksempelvis :-) eller ;-) eller :-( og lignende smileys, frem for små billeder.

I modsætning til SMS'er kan en MMS indeholde flere forskellige former for medieindhold - tekst, billeder, video eller lyd - og dermed adskiller SMS og MMS sig. En MMS-besked vil aldrig indeholde blot tekst. I så fald vil den blive afsendt som en SMS.

Eftersom MMS'er indeholder mere indhold en SMS'er vil det typisk bruge mere data at sende en MMS end en SMS. Hvis du betaler for forbrug på din telefon, kan det derfor være dyrere at sende en MMS end en SMS. Hvis du har fri MMS på din telefon, er det derimod ikke noget, du vil mærke en forskel på, når telefonregningen kommer.

I daglig tale kalder vi SMS'er for beskeder. Så når nogen siger, at de sender en besked, så vil det typisk være en SMS de taler om. 

Hvad kan jeg bruge MMS til?

Du kan bruge MMS'er, hvis du vil sende et billede til en modtager. Det kan også være, du har en video eller en lydfil, du gerne vil dele som besked direkte til din modtagers telefon. I så fald kan du benytte MMS.

Du kan sende MMS'er til en anden person, men kun hvis du har tegnet et mobilabonnement på dit device, eller alternativt hvis du sender MMSërne via internettet i stedet for via data på din mobile enhed.

Kan alle telefoner sende og modtage MMS?

LAngt de fleste telefoner er i stand til at modtage og sende MMS'er, men hvis du har en ældre telefon liggende (Fra starten af 00'erne eller før da), så kan du godt komme ud for, at den ikke kan modtage MMS. 

Hvis din telefon har et kamera, så så vil den typisk kunne modtage MMS.

Vær opmærksom på, at din telefon muligvis skal sættes op til at kunne modtage MMS korrekt.

Hvis du modtager en SMS om, at du har fået en MMS til sendt, men du ikke kan se MMS'en på din skærm før du går ind på en bestemt hjemmeside, som der er linket til i beskeden - så vil det skyldes, at din telefon mangler at blive opsat til at modtage MMS.

Hvordan du kan opsætte din telefon til MMS manuelt, afhænger af, hvilket teleselskab og hvilken telefon du har, da det varierer fra selskab til selskab og eventuelt fra model til model. Du vil derfor blive nødt til at søge om information eller kontakt dit konkrete teleselskab, for at få vejledning til hvordan du opsætter din telefon til MMS.

Ofte kan du sende en SMS til et bestemt nummer - dette afhænger af hvilket teleselskab du har - og så modtager du automatisk instrukser til hvordan du kan opsætte din telefon til MMS.

Har du en mobil af ældre model, kan der være behov for en mere teknisk snilde for at kunne opsætte MMS på telefonen. I dette tilfælde bør du kontakte din teleudbyder og søge vejledning, der passer til lige netop din telefonmodel.

Hvordan betaler jeg for MMS?

MMS kræver selvfølgelig, at du på en eller anden måde betaler for det. For hovedparten af os vil MMS være en del af det abonnement, vi allerede har. Ofte er fri SMS og MMS inkluderet i dit abonnement, og i sådan et tilfælde kan du bare skrive løs alt det du vil, uden at det vil få nogen effekt på din regning. 

Det kan også være, du betaler pr. MMS og SMS: Så vil prisen typisk ligge på mellem 10 og 25 øre pr. SMS du sender og på mellem 1 og 5 kroner pr. MMS du sender. Det er altså dyrere at sende en MMS end en SMS.

Hvad er prisen for et mobilabonnement med fri MMS?

Prisen for et mobilabonnement med fri MMS veksler alt afhængig af, hvilket selskab du vælger og hvilke andre fordele, der er inkluderet i dit abonnement.

Hvis du vælger et abonnement med fri taletid, en god mængde data og fri SMS samt MMS, vil prisen typisk ligge mellem 100 kroner og op til 400 kroner.

Sammenlign dine ydelser!

Vi hjælper dig med at sammenligne din økonomi på tværs af brancher!

Find et lån Find telefoni Find internet Find A-kasse