Hvad er Roaming?

Man hører ofte om begrebet roaming. Det er blevet en stor del af det elektroniske sprog og specielt for dem der bruger deres mobiltelefoner rimelig ofte. Dette betyder dog ikke nødvendigvis at man er klar over hvad dette forholdsvis nye begreb betyder eller består af. Det kan være rart at sætte sig bare en anelse ind i disse ting, især nu hvor roaming fænomenet bliver større og større for hver dag der går.

Roaming betyder egentlig benyttelse af mobiltelefoni på et fremmed mobilnetværk. Dette gør sig gældende når du eksempelvis benytter dig af et mobilnetværk på din ferie. Hvis du gør brug af dette så "roamer" du altså. Når du rejser uden for Danmarks grænser, er du ikke længere i stand til at gøre brug af dit danske mobilnetværk, som du tilegner dig ved at anskaffe et mobilabonnement ved et dansk mobilselskab, og du bliver derfor automatisk tilknyttet et netværk i det land du nu engang skal til. Dette udlandske netværk du bliver knyttet til er ofte et netværk som dit danske mobilselskab har en aftale med. Med andre ord laver de fleste mobilselskaber aftaler med andre selskaber af lignende art, for at sørge for at deres respektive kunder bliver knyttet til et netværk, når de begiver sig uden for deres hjemlands landegrænser.

En anden mulighed for at få brug for roaming er faktisk også i Danmark. Dette kan dog kun ske hvis to eller flere mobilselskaber deler netværk. Eksempelvis, hvis du som Telenor kunde bliver trukket automatisk over på Telias netværk, vil du herved modtage en besked om at du nu roamer. Fordi de to teleselskaber deler et af Danmarks mest velfungerende netværk, også kendt som TT-netværket, er dette altså en mulighed.

Roaming kan rent faktisk oversættes direkte til at vandre eller flakke omkring. Derfor kommer det heller ikke som nogen overraskelse, at det kommer sig af, at mobilen prøver at vandre fra netværk til netværk, indtil den finder et som den kan benytte sig af.

Man skal som forbruger være opmærksom på at roaming også ofte går under betegnelsen dataroaming. Roaming inkluderer ikke blot det at skulle gå på internettet eller hente apps ned på sin mobil, men faktisk også opkald samt SMS beskeder. Hvis det ikke er muligt for din mobil at "låne" et netværk den kan bruge til disse ting, vil din mobil ikke være i stand til at kunne udføre dem.

Roaming i udlandet

Har du ikke et EU-abonnement, altså et mobilabonnement hvor der er betalt for, at du netop kan benytte dig af data når du befinder dig i udlandet, eller skulle din roaming være slået fra på din mobiltelefon, ja så vil din dataforbindelse i sådan et tilfælde blive slået fra. Har du dog EU-roaming i dit respektive abonnement, og har du også roaming slået til, vil din mobil automatisk komme til at benytte den data som du normalvis ville benytte når du bruger din mobil. Og du vil herved også blive takseret, ganske som du plejer.

Torsdag den 15. juni 2017 trådte en ny lov omkring roaming afgifter i EU i kraft. Denne nye lov betyder, for dig som forbruger, at du ikke længere risikerer store ekstraregninger eller overraskelser, hvis du eksempelvis har glemt at slå roaming fra da du tog på ferie. Nu kan du nemlig tage dit mobilabonnement med dig til andre europæiske lande - og som noget ganske særligt er Norge samt Liechtenstein også med i denne aftale.

Du skal dog stadig være opmærksom på, at de fleste mobilselskaber har en grænse på hvor meget data du som enkelt person må benytte dig af. Altså hvor meget du må "roame" når du befinder dig i udlandet. Dette kalder de også en "fair use begrænsning". Kommer du til at bruge mere end denne såkaldte grænse, kommer det til at koste dig ekstra. Du kan dog være ganske rolig. De fleste selskaber er så søde ved deres kunder, at de sørger for at de modtager en SMS, når man er tæt på at nå denne grænse. På denne måde behøver du ikke selv hele tiden at holde ekstra øje med dette.

Når man på den anden side vælger, at rejse uden for EU så kan ens mobilregning hurtigt blive en rigtig dyr fornøjelse. Hvis man sammenligner priserne på roaming, er det faktisk helt urimeligt hvor meget dyrere det er at "roame" i disse lande, sammenlignet med de europæiske lande.

Det er dit eget teleselskabs pligt at sørge for, at du som kunde hos dem er fuldt oplystom hvad roaming i det pågældende land, du ønsker at rejse til, kommer til at koste. Oplysningerne vil du som oftest finde på dit mobilselskabs egen hjemmeside, eller hvis dette mobilselskab har en "Min Side" til dig som forbruger. Dog er der også flere og flere selskaber der sørger for, at sende dig en SMS når du ankommer til destinationen. Når du tænder din mobil, vil de automatisk kunne se hvor du er henne i verden.

Der er blot tale om ét enkelt mobilselskab i Danmark der sælger abonnementer, hvor det er muligt for dig at få data udenfor EU. Dette selskab er 3. 3 er generelt kendt for at være lidt af en pioneer indenfor udlandstelefoni og det kommer derfor heller ikke som nogen overraskelse, at selskabet nu tilbyder abonnementer, som kan bruges i lande som Canada, Kina, Australien og New Zealand.

Aktivering samt deatktivering af roamning

Hvis du gør dig meget i at rejse udenfor EU, så er det altså en god idé at prøve at undgå brugen af for meget data. Det gør du eksempelvis ved at slå dataroaming fra. Du kan her få en vejledning til hvordan dette kan gøres på de forskellige telefoner.

iPhone

Hvis du ønsker at deaktivere dataforbindelsen på din iPhone, så skal du blot starte med at trykke på "indstillinger". Når først du er her vælger du muligheden "mobil". Når dette så er gjort skal du til sidst slå funktionen "dataroaming" fra (hvis den altså ikke er slået fra i forvejen naturligvis).

Android

Hvis du derimod er ejer af en Android telefon kan fremgangsmåden kan variere en anselse. Der findes efterhånden et ret bredt udbud af forskellige typer af Android telefoner på markedet, og de fungerer desværre (i dette tilfælde) ikke alle på samme måde.

I generelle træk er det et godt råd at starte med at gå ind i telefonens "indstillinger" og efterfølgende skal man så deaktivere dataroaming. Det kan eventuelt være at du skal klikke på det der hedder "mobilnetværk", inden du overhovedet får muligheden for at deaktivere dataroaming frem på skærmen.

Windows

Som ejer af en Windows telefon er fremgangsmåden nogenlunde den samme som hvis du har en Android telefon ved hånden. Her skal du nemlig også først begive dig ind på "indstillinger", hvorefter du så skal klikke på "mobilnetværk". Under indstillingerne for dataroaming, skal du efterfølgende klikke på det der hedder "udfør ikke roaming". 

Hertil skal dog lige nævnes, at flere teleselskaber giver dig muligheden for at slå dataroaming helt fra i dit mobilabonnement, mens du befinder dig i udlandet. Dette kan være en essentiel løsning, til dig der ikke er helt sikker på hvordan roaming fungerer, eller i hvilke tilfælde man benytter sig af det.

Det anbefales derfor at man læser denne informative artikel til ende.

Sammenlign dine ydelser!

Vi hjælper dig med at sammenligne din økonomi på tværs af brancher!

Find et lån Find telefoni Find internet Find A-kasse